Klienter udtaler:
”Jeg oplever Anna Christine som en meget kompetent coach. Hun har glimt i øjet og smil i stemmen, samtidig med at hun er struktureret og styrer samtalen mod målet. Jeg er blevet meget mere bevidst om mine egne evner som projektleder og de værdier, jeg lægger til grund for mine lederegenskaber. Desuden har jeg fået en række værktøjer og metoder, der hjælper mig til at fokusere, strukturere og prioritere opgaver, hvilket både er brugbart i arbejdssammenhæng og i forholdet mellem arbejde og privatliv.
Fokus er løbende blevet taget op, så hver coachingsession er blevet tunet til dels at følge den plan, vi har lagt, og dels kunne tage “her og nu” problemstillinger op, når sådanne er opstået.”
Per Balsløw Østergaard, Projektleder i TDC
Individuel coaching
”Efter mange år i faget og mange weekend-møder ligger du som nr. 1. Du er tydelig, lyttende, forstående. Det har været en befriende weekend. Tak for det. Du er skide god.”
Nina Karle, Pædagogmedhjælper i Børnehuset Nørreskoven
Teamcoaching
”Vi har været igennem mange ting, blandt andet hvordan jeg håndterer konflikter, og at jeg nogle gange bare skal gøre tingene i stedet for at tænke så meget over dem. Jeg har opdaget, at jeg gør tingene værre, end de er, og at jeg ikke behøver at være så selvkritisk. Også at det er væsentligt at tænke dagen igennem og have noget stille tid, for ellers går det bare så hurtigt. Af og til er jeg blevet lidt provokeret, men det har fungeret smadder fint, og det har været rart af og til at få en mail mellem sessionerne og blive mindet om det, vi havde aftalt.”
Kristine Heuser, Projektleder på CBS Handelshøjskolen
Individuel coaching
”Jeg har fået en meget god indgang til en positiv samtale. En måde/tilgang til at flytte sig selv og andre – meget brugbar i samtale med alle mennesker. Undervisningsmappen er meget godt og enkelt opbygget og meget brugbar.”
Medarbejder i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Københavns Kommune
Workshop
”Jeg har oplevet Anna Christine som en uhyre engageret og kompetent coach. Hun er yderst skarp og analyserende i sine spørgsmål, samtidig med at hun er omsorgsfuld og forstående.
Ved at udfordre mit mål afklarer Anna Christine, hvad jeg virkelig ønsker at opnå. Hun er super dygtig til at bryde mønstre, og det har gjort, at jeg med relativt små handlinger kunne opnå store resultater.”
Helene Rosendahl Pedersen, Underviser på Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole
Individuel coaching
”Anna Christine mestrer kunsten at coache til topkarakter! Altid oplagt og energisk – altid skarp og klar til at sætte ind med spørgsmål lige der, hvor “skoen trykker”. Hun formår at fastholde mig og konkretisere selv mine mest kaotiske målsætninger, og hun afslutter aldrig uden at få min accept på en handling, der leder mig videre mod mit virkelige mål. Hertil kommer, at hun er et varmt og humoristisk menneske, der smitter med sit gode, lune humør – jeg glæder mig altid til en coachsession!
Anna Christine har virkelig været medvirkende til at få ting til at ske i mit liv, som jeg længe kun turde drømme om.”
Elsebeth Larsen, Underviser og coach
Individuel coaching
”At blive coachet af Anna Christine er inspirerende og utrolig brugbart. For mig har det været en hjælp til – på et helt konkret plan – i højere grad at få bragt overensstemmelse mellem den måde jeg ønsker at leve på og den måde jeg rent faktisk lever på.”
Lone Amby, Sygeplejerske
Individuel coaching
